TEXT 2

Texte

Tekst

evaṁ paramparā-prāptam
imaṁ rājarṣayo viduḥ
sa kāleneha mahatā
yogo naṣṭaḥ paran-tapa

Synonyms

evam: ainsi; paramparā: par la succession disciplique; prāptam: reçue; imam: cette science; rāja-ṛṣayaḥ: les saints rois; viduḥ: comprirent; saḥ: cette connaissance; kālena: au fil du temps; iha: en ce monde; mahatā: grande; yogaḥ: la science qui traite de la relation unissant l’être à l’Absolu; naṣṭaḥ: dissipée; param-tapa: ô Arjuna, vainqueur de l’ennemi.

evam — således; paramparā — gennem discipelrækken; prāptam — modtaget; imam — denne videnskab; rāja-ṛṣayaḥ — de helgenagtige konger; viduḥ — forstod; saḥ — denne kundskab; kālena — i tidens løb; iha — i denne verden; mahatā — stor; yogaḥ — videnskaben om ens forhold til den Højeste; naṣṭaḥ — gået tabt; param-tapa — O Arjuna, fjendens betvinger.

Translation

Cette science suprême fut transmise à travers une succession disciplique, et les saints rois la reçurent ainsi. Mais au fil du temps, la filiation s’est rompue, et cette science, dans son intégrité originelle, semble maintenant perdue.

Således blev denne højeste videnskab modtaget gennem discipelrækken, og de hellige konger forstod den på den måde. Men i tidens løb blev successionen brudt, og derfor er videnskaben, som den er, tilsyneladende gået tabt.

Purport

Il apparaît clairement ici que la Bhagavad-gītā était spécialement destinée aux saints rois, auxquels incombait le devoir d’en appliquer les principes pour gouverner le peuple. Son but n’a certes jamais été de servir les intérêts d’êtres démoniaques qui iraient l’interpréter sans retenue et la dénaturer au détriment de tous. Quand, à des fins personnelles, des commentateurs sans scrupule la détournèrent de son objectif premier, il devint nécessaire de rétablir l’authentique succession disciplique. Il y a 5000 ans, le Seigneur en personne constata que la filiation spirituelle s’était rompue, et déclara que le véritable objectif de la Bhagavad-gītā semblait avoir été perdu.

De même aujourd’hui, on trouve une multitude de traductions de la Bhagavad-gītā (particulièrement en anglais), dont presque aucune n’est en accord avec la succession disciplique authentique. De nombreux érudits profanes ont fait l’exégèse de la Bhagavad-gītā, sans reconnaître véritablement, pour la plupart, que Kṛṣṇa est Dieu, la Personne Suprême. Ils savent néanmoins se servir de Ses paroles pour leur propre profit. Cette attitude est démoniaque, car ils nient l’existence de Dieu tout en jouissant de ce qui Lui appartient.

Le présent ouvrage tente de répondre au besoin pressant d’une édition de la Gītā conforme à la paramparā (succession disciplique). Si on l’accepte telle qu’elle est, la Bhagavad-gītā apportera le plus grand bien à l’humanité, mais si on l’étudie comme un simple recueil de spéculations philosophiques, on perdra son temps.

FORKLARING: Her står der tydeligt, at Bhagavad-gītā især var stilet til de hellige konger, der skulle forrette dens formål, når de regerede over borgerne. Bhagavad-gītā var helt sikkert aldrig bestemt for dæmoniske personer, der ville bortødsle dens værdi til ingen nytte og på må og få finde på alle mulige fortolkninger. Så snart det oprindelige formål var blevet tilsløret af skrupelløse kommentatorer, opstod behovet for at genoprette discipelrækken. Herren påviste Selv for 5.000 år siden, at discipelrækken var brudt, og derfor bekendtgjorde Han, at formålet med Bhagavad-gītā så ud til at være gået tabt. På samme måde findes der på nuværende tidspunkt så mange udgaver af Bhagavad-gītā (især på engelsk), men næsten ingen af dem er i overensstemmelse med den autoriserede discipelrække. Der findes utallige fortolkninger fra forskellige verdslige lærde, men så godt som ingen af dem anerkender Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, selv om de er dygtige til at profitere på Śrī Kṛṣṇas ord. En sådan indstilling er dæmonisk, for dæmoner tror ikke på Gud, men nyder blot den Højestes ejendom. Da der er et stort behov for en udgave af Bhagavad-gītā på engelsk, som den er blevet modtaget gennem paramparā-systemet (discipelrækken), er dette hermed et forsøg på at opfylde det behov. Når Bhagavad-gītā accepteres, som den er, er den en stor velsignelse for menneskeheden, men hvis den blot anses for at være en afhandling med filosofiske spekulationer, er den intet andet end spild af tid.