Skip to main content

TEXT 31

TEXT 31

Tekst

Texte

kṣipraṁ bhavati dharmātmā
śaśvac-chāntiṁ nigacchati
kaunteya pratijānīhi
na me bhaktaḥ praṇaśyati
kṣipraṁ bhavati dharmātmā
śaśvac-chāntiṁ nigacchati
kaunteya pratijānīhi
na me bhaktaḥ praṇaśyati

Synonyms

Synonyms

kṣipram — meget snart; bhavati — han bliver; dharma-ātmā — retskaffen; śaśvat-śāntim — varig fred; nigacchati — opnår; kaunteya — O Kuntīs søn; pratijānīhi — bekendtgør; na — aldrig; me — Min; bhaktaḥ — hengivne; praṇaśyati — forgår.

kṣipram: très bientôt; bhavati: devient; dharma-ātmā: vertueux; śaśvat-śāntim: une paix permanente; nigacchati: obtient; kaunteya: ô fils de Kuntī; pratijānīhi: déclare; na: jamais; me: Mon; bhaktaḥ: dévot; praṇaśyati: ne périt.

Translation

Translation

Han bliver hurtigt retskaffen og opnår varig fred. O Kuntīs søn, bekendtgør det frimodigt, at Min hengivne aldrig forgår.

Rapidement, il devient vertueux et trouve pour toujours la paix. Tu peux le proclamer avec force, ô fils de Kuntī, jamais Mon dévot ne périra.

Purport

Purport

FORKLARING: Dette må ikke misforstås. I kapitel 7 udtalte Herren, at den, der er involveret i skadelige eller ondsindede handlinger, ikke kan være Herrens hengivne. Den, der ikke er Herrens hengivne, kan i det hele taget ingen gode egenskaber have. Spørgsmålet er så, hvordan en person, der er engageret i noget forkasteligt, uanset om det er med vilje eller ved et uheld, kan være en ren hengiven. Dette spørgsmål kan med rette stilles. Som beskrevet i kapitel 7, vers 15, har de slyngler, der aldrig kommer til Herrens hengivne tjeneste, ingen gode kvaliteter, sådan som det også står i Śrīmad-Bhāgavatam (5.18.12). Normalt er en hengiven, der er engageret i de ni former for hengivne aktiviteter, i færd med at få renset enhver materiel forurening væk fra sit hjerte. Han placerer Guddommens Højeste Personlighed i sit hjerte, og alle syndige besmittelser vaskes naturligt væk. At han uafbrudt tænker på den Højeste Herre, gør ham af natur ren. Ifølge Vedaerne er der en fast regel om, at hvis man skulle falde ned fra sin ophøjede position, skal man underkaste sig bestemte ritualistiske procedurer for at rense sig selv. Men her stilles der ingen sådanne krav, for selve renselsesprocessen er der allerede i den hengivnes hjerte, fordi han konstant husker på Guddommens Højeste Personlighed. Derfor bør man uden ophør fortsætte med at synge Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Det vil beskytte en hengiven mod alle tilfældige syndefald. På den måde vil han for altid være fri for enhver materiel besmittelse.

Ne nous méprenons pas sur le sens de ce verset. Le Seigneur, dans le septième chapitre, enseignait que celui qui commet toutes sortes d’actes répréhensibles ne peut devenir Son dévot, et que celui qui n’a pas de dévotion pour Dieu est dénué de qualités. Comment, dès lors, peut-on être un pur dévot si, par accident ou par intention, on agit d’horrible façon ? Les mécréants, ainsi que les décrivait le septième chapitre, ne pratiquent jamais le service du Seigneur et sont, comme le confirme le Śrīmad-Bhāgavatam, entièrement dépourvus de bonnes qualités. Normalement, le dévot qui pratique les neuf activités dévotionnelles purifie son cœur de toute souillure matérielle. Il garde le Seigneur Suprême dans son cœur et se voit naturellement lavé de la souillure de ses péchés. En pensant constamment à Lui, il retrouve sa pureté naturelle. Il n’a donc nul besoin d’accomplir les rites purificatoires prescrits dans les Védas pour ceux qui choient d’une position élevée. En vertu de son souvenir constant de la Personne Suprême, le processus de purification se déroule dans son cœur même. Pour se garder d’une chute accidentelle et ainsi s’affranchir à jamais de la moindre souillure matérielle, il lui suffit de constamment chanter Hare Kṛṣṇa Hare Kṛṣṇa Kṛṣṇa Kṛṣṇa Hare Hare / Hare Rāma Hare Rāma Rāma Rāma Hare Hare.